kontroller

Regeringen i hver stat søger atbestemme det mest acceptable økonomiske kursus. Forskellige metoder kan anvendes. Disse omfatter især passiv observation, nationalisering, kontrol, support, assistance og så videre. I de senere år har Rusland gennemgået en ret omfattende omstrukturering af økonomien.

Regulering af relationer dannet inden for rammerne afsfæren af ​​den nationale økonomi, udføres på lokalt, regionalt, sektoralt og tværnationalt plan. Ligestyrelsens organer består samtidig af føderale, territoriale, lokale afdelinger og ministerier, repræsentanter for emnerne i Den Russiske Føderation. De kaldes også regeringen og præsidenten.

Forvaltningsorganer inden for økonomi udgørsærlig struktur. Inden for rammerne går nogle afdelinger og ministerier ud over deres industris omfang i udførelsen af ​​deres aktiviteter. Ledelsesorganerne kan således regulere aktiviteterne i genstande tilhørende forskellige sektorer. Dette indikerer "super-afdelingen" karakteren af ​​deres funktioner i gennemførelsen af ​​koordinerende aktiviteter gennem vedtagelse af beslutninger, der er bindende for andre områder.

Kontrol andre end koordineringtværfaglig indflydelse, kan tage og foranstaltninger, der har en bindende karakter. Disse foranstaltninger er som regel knyttet til tilsyn og kontrol, retten til at pålægge administrative sanktioner. For eksempel beskæftiger en sådan statslig administration som Finansministeriet sig med pengeomløbsspørgsmål, og statstoldudvalget kontrollerer ordren for eksport og import af genstande.

Blandt lovreguleringsfelter er det nødvendigt at bemærke:

1. Kreditter og økonomi.
2. Teknologi og videnskab.
3. Sikkerhed.
4. Materiale sikkerhed.
5. Statens regnskab og statistik.
6. Social udvikling og arbejde.
7. Metrologi og standardisering.
8. Kommunikation og transport.
9. Prognoser og ting.

Forvaltningsorganer udfører deres aktiviteteri overensstemmelse med forskellige retninger. Forudsætningen opdeler eksperter dem i en økonomisk og administrativ-politisk blok, herunder i sin tur andre komponenter.

Organerne for forvaltning af økonomiske forbindelser bør omfatte:

1. Parlamentet. Han bestemmer strategien for udviklingen af ​​landets økonomi som helhed, godkender budgetposterne, hører regeringens rapport om deres gennemførelse. Som en grundlæggende form for regering anvender parlamentet vedtagelsen af ​​love. Kontrol af udgifterne til budgetmidler udføres af regnskabskammeret.
2. Præsidenten træffer beslutninger om spørgsmålorganisatorisk karakter. Disse spørgsmål er som regel forbundet med omorganisering eller dannelse af afdelinger og ministerier. Præsidenten realiserer sin magt ved at udstede ordrer og dekret. Derudover hører han rapporter fra ministre og en række andre embedsmænd.
3. Regeringen er ved at godkende forordningerafdelinger og ministerier, generel ledelse af forskellige økonomiske felter inden for rammerne af føderalt ledende, deltager i behandlingen af ​​lovforslag, udarbejder og gennemfører statsbudgettet.
4. Afdelinger og ministerierregulering i forhold til specifikke økonomiske områder i overensstemmelse med det funktionelle aktivitetsområde eller udførelse af regulering på brancheplan.
5. Organer i landets emner udfører lignende lederskab og løser i nogen grad lignende opgaver som føderale niveaustrukturer.
6. Myndighedernes lokale repræsentationskontorer deltager i reguleringen af ​​en særlig administrativ og territorial facilitet på branche- og funktionsniveau.
7. Repræsentanter for territorial selvstyredeltage i ledelsen på statsligt niveau kun under delegeret myndighed eller med hensyn til de objekter, der er placeret under den operationelle kontrol.
</ ol </ p>