Den supplerende hældning er ... En tale er et verb. Subjunktiv humør - eksempler

Som en del af talen har verbet en vigtig funktion.betegnelser af forskellige handlinger. På russisk, som på et andet sprog, er det ekstremt svært at undvære det. Hvad er dens grundlæggende former, hvordan er de dannet og hvad bruges de til?

Om verbet

De kan være statiske eller dynamiske, men allede udtrykker en slags handling. Selvfølgelig taler vi om verb, der er en vigtig del af sproget. Som regel har de et stort antal forskellige former, der angiver forskellige tidsperioder, aktivitet eller passivitet, emnet og nogle andre funktioner. Der er mange sådanne muligheder på det russiske sprog, selv om europæerne som regel ikke går bagud, men deres grammatiske strukturer er noget mere logiske. Derudover spiller modalitet eller verb-bundter en meget mindre rolle i os, deres anvendelse er ikke altid klar og reguleret.

form

Konjugering, det vil sige forandringen i ansigter og tal, ogOgså en indikation af den tid, hvor en handling finder sted, er, hvad de fleste mennesker tænker på, når det kommer til metamorfoser af verb. Men disse er ikke de eneste muligheder. Derudover er der stadig aktiv og passiv stemme, såvel som det infinitive, participle og adverbial, hvor de to sidstnævnte sommetider skelnes i separate taltyper, men oftere betragtes de som særlige verbformer, der udtrykker bivirkninger.

Og glem det ikkeder er en sådan kategori som vejledende, imperative, subjunctive. Således deler de alle de mange verb i tre store grupper og har betydelige forskelle mellem dem. Om dem vil blive diskuteret yderligere.

Om stemninger

En af de vigtigste grammatiske kategoriereller klassificeringen af ​​verbsformer har sin særlige egenskab som kriterium. Det handler kun om stemningen. Subjunctive er, når det står om begivenheder, der måske eller måske er sket. Denne formular anvendes som det er for eksempel om drømme. På en anden måde kaldes det betinget. Den vejledende eller vejledende bruges kun til at beskrive, hvad der sker, eller hvad der har været og vil være; det er ham, at de fleste former hører til, herunder dem der er opnået ved konjugation. Det er den mest neutrale. Endelig er det afgørende eller afgørende, der anvendes i motiverende sætninger, når man afgiver ordrer, formulerer anmodninger og til andre lignende formål.

Således har hver af stemningerneegen funktion og rolle, hvilket er ekstremt svært at overføre til andre strukturer, det vil sige at udtrykke det samme, men på andre måder. De har alle deres egenskaber, men det mest interessante er den sammenhængende. Det er trods alt med sin hjælp, at urealiserede begivenheder udtrykkes.

Tegn af subjunktivet

Først og fremmest er det en partikel "ville", som erDenne sag er en integreret del af formen af ​​verben. Nogle gange kan det sluttes til andre ord, der danner en lidt anderledes konstruktion, for eksempel "at synge", "være" osv. Begge disse former er komplekse i forhold til de andre, der kun består af en grammatisk enhed.

Desuden er stemmens stemmelsekonstruktion, som er let at bestemme ved mening, fordi det betegner begivenheder, der ikke er gået i opfyldelse, det vil sige det, der er urealiserbart. Det er således ikke svært at skelne denne formular i teksten.

Også den supplerende (eller betingede), såvel somafgørende er den upersonlige form af verben. Det betyder, at det kun har en formular med mindre ændringer i slutningen. Hvad er der mere karakteristisk ved det?

Egenskaber

Hældningssubjektivet er, selv om det ikke er en unik konstruktion til det russiske sprog, men det har nogle interessante funktioner og metoder til brug.

Det forekommer temmelig mærkeligt, at selvomOrdens tilstødende humør bruges i forhold til begivenheder til enhver tid, formularen udtrykker stadig fortiden, selvom det historisk set havde en lidt anderledes betydning. På den anden side er det ret logisk, fordi vi taler om en situation, der ikke har fundet sted tidligere og måske ikke finder sted enten i nutiden eller i fremtiden, det vil sige, at den ikke er implementeret. Fra dette perspektiv er formularen af ​​verbens stemmende stemning i de afhængige sætninger som "Jeg vil have, at han synger" også passende, da handlingen med sin hjælp endnu ikke er sket. Alt dette skal huskes, når der udarbejdes forslag, samt når man oversætter betingede konstruktioner fra fremmedsprog til russisk.

I modsætning til andre sprog er det denne verbform, der bruges i begge dele af en kompleks betinget sætning - både i de vigtigste og afhængige.

Der er andre interessante konstruktioner, og filologer argumenterer for, om de kan tilskrives den supplerende stemning. Et eksempel ville være:

Åh, jeg ville have flere penge, ja!

Han ville gifte sig.

I det første eksempel er der ikke engang et verb, selv omresterende tilstedeværelse er indlysende. En sådan konstruktion tilhører dog stadig grænsen og kan ikke utvetydigt bestemmes. Den anden tydeligere refererer til det betingede humør, selv om det infinitive bruges i stedet for den tidligere tid form. Der er mange sådanne konstruktioner, og det bekræfter kun rigdommen og mangfoldigheden af ​​teknikker på det russiske sprog.

Tidligere

Uanset begivenhederne bruger de betingede sætninger den samme form - det tilstødende humør. Tabellen i dette tilfælde ville være ubelejligt, så det er lettere at forklare det med eksempler.

Hvis det ikke havde regnet i går, ville vi have været i biografen.

Han ville have ringet, hvis han vidste dit telefonnummer.

Her, som du kan se, kan situationen illustreresom en fuldstændig urealiserbar begivenhed på grund af det faktum, at der ikke var nogen egnede forhold i fortiden, og hvad der ellers kan realiseres, men det er ikke sket endnu.

I nutiden

At udtrykke den aktuelle situation kan også væresubjunktiv anvendes. Eksemplerne nedenfor har en lille smule af fortiden, men det skyldes snarere, at en anden situation blev en gang implementeret, hvilket ikke førte til omstændigheder, der blev antaget i nutiden.

Hvis jeg havde en hund nu, ville jeg spille med det.

Hvis jeg ikke var blevet såret, ville jeg have været en berømt fodboldspiller nu.

Således kan konjunktiv også tjene til at angive de mulige udviklinger i sagen, hvis noget ikke sker, eller omvendt - er sket i fortiden.

I fremtiden

I forhold til begivenheder, der er bareat blive realiseret, men det er ikke kendt, om dette vil ske, og det tilstødende humør benyttes ikke direkte. Det kan være til stede, men så vil holdningen til fremtiden være klar kun fra konteksten. I det sædvanlige tilfælde viser det sig i stedet kun en betinget sætning, hvor der ikke er nogen vanskeligheder eller træk:

Hvis det er sol i morgen, vil vi gå til stranden.

Hvis vi næste år går til London, bliver du nødt til at lære engelsk.

Der er ingen tvivl om det tilstødende humør,selvom de pågældende begivenheder måske ikke bliver realiseret. Dette er en ulempe - manglende evne til præcist at udtrykke tillid eller tvivl om, hvorvidt dette eller det vil finde sted.

Analoger på andre sprog

På engelsk er der intet strengt begreb af hældning, menmen der er konstruktioner, der udtrykker konventionalitet, det vil sige at have samme funktion. De kaldes betingede eller hvis klausuler og er opdelt i flere typer. De to første sorter bærer ikke den samme betydning som det supplerende humør på russisk, men de andre er en komplet analog. I den forstand er engelsk noget rigere.

"Nul" og de første typer afspejler faktiskbegivenheder, der kan og sandsynligvis vil blive gennemført. Her henvises der til det supplerende humør, men vil blive oversat gennem de sædvanlige betingede sætninger.

Den anden type betinget sætning udtrykkeren handling, der synes usandsynligt, men stadig ægte. Men den tredje er ikke, fordi den falder på fortiden. Dette er også forskellen fra det russiske sprog, fordi der på engelsk er en vis tillid til, om en begivenhed finder sted. Det gør vi ikke. Begge disse sorter er oversat til russisk, og verbens stemmende humør anvendes til dette. På andre europæiske sprog findes tilsvarende konstruktioner også og anvendes aktivt i tale. Desuden er antallet af verbformer i dem som regel højere end i russisk.

Der er adverb, hvor der ikke er nogentilbøjeligheder eller mere end et dusin. Russisk kan ikke kaldes et rigt sprog i denne henseende, men for et behov for et tilstrækkeligt præcist udtryk for sine tanker er dette sæt stadig tilstrækkeligt. I fremtiden kan der forekomme nye former for endnu mere egnede formuleringer, men for tiden er det underordnede humør en noget reduceret form for, hvad der måtte være.